Specialister i content marketing

European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross-media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider.
Siden starten i 2012 er vi vokset til at blive en vigtig aktør på det europæiske marked. Med fire kontorer i Europa, har vi over 60 medarbejdere, som producerer over 200 kampagner om året og som kommer ud til fem markeder. Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab.

Vi tror på indhold med et formål

Vores mission er at sikre, at vores kunders budskaber ikke blot når ud til, men også påvirker deres målgruppe. For at få maksimal opmærksomhed og resultater, bliver alle vores kampagner skabt fra bunden med et højt niveau af journalistik og faste redaktionelle retningslinjer.

Alle kampagner produceres in-house af os og bliver distribueret via de førende europæiske medier som dagblade, magasiner og på mange af de førende branche- og nyhedssider.
En kampagne fra European Media Partner påvirker hundreder af tusinder af mennesker og er en fremragende måde at nå en bestemt målgruppe.

Vi fokuserer på content marketing og native annoncering kombineret med både trykte og online medier, som en cross-media-løsning, hvilket resulterer i det højeste investeringsafkast for vores kunder.

Forbedring via content

69
Observation

Mere end 2/3 af målgruppen observerer og læser vores indhold

45
Positive over for annoncer

Næsten halvdelen af læserne er positive over for annoncerne i vores udgivelser

32
CTA

Mere end 1/3 af læserne vil søge efter flere informationer om vores kunder

Vores rejse

  1. European Media Partner blev grundlagt af Fredrik Thorsson og Jonathan Andersson på et lille kontor i Malmø i oktober. Idéen var at distribuere indstik i et førende dagblad. For at give indstikket maksimal opmærksomhed, blev det bragt i Sydsvenskan, det førende dagblad i det sydlige Sverige. De to grundlæggere skabte hele produktet selv og indså, at content marketing var et koncept, der virkede. Kort efter, at den første udgivelse udkom, tog de beslutningen om at udvide i Sverige og at rette blikket mod det internationale marked.

  2. I februar 2013 blev de første projektledere ansat og vi flyttede ind i større kontorer i Östergatan, Malmø. I april var vi 12 ansatte og flyttede til nye kontorer på Stortorget i Malmø. I løbet af året udkom 36 temakampagner i Sverige via dagbladet Sydsvenskan. Udgivelserne handlede om emner som energi, logistik, helse, forskning og udvikling, erhvervsret, etc.

  3. Virksomheden oplevede betydelig international udvikling og tog beslutningen om at åbne kontorer i Hamborg, Tyskland, og København, Danmark. Samtidig flyttede vi ind i nye, større lokaler i Hamngatan i Malmø, det nuværende hovedkontor i EMP Group. Vi udvidede fra at være 15 medarbejdere i slutningen af 2013 til at være 60 medarbejdere i april 2014. Jonathan flyttede til Tyskland for at starte det nye kontor op, mens Fredrik blev i Sverige, da vi udvidede hastigt på det svenske marked. I Sverige startede vi med at samarbejde med nye distributionspartnere som Dagens Industri, Svenska Dagbladet, Dagens Nyheter og Göteborgs-Posten. Det år udgav vi over 100 temakampagner på de tre markeder. I 2014 var vi en af de førende aktører på det svenske marked.

  4. Virksomheden udvidede i Tyskland og fra det danske kontor udgav vi også den første temakampagne i Norge. Det danske kontor flyttede ind i nye, større kontorer på Strøget, i hjertet af København. Det tyske kontor flyttede ind i nye lokaler ved Neuer Wall i centrum af Hamborg. I løbet af det år, investerede vi massivt i udviklingen af vores produkter til det digitale marked. Virksomheden gik fra ”kun” at tilbyde et trykt produkt til også at tilbyde digitale løsninger til vores kunder. Efter en masse tests, lancerede vi vores første kampagneside. Vi begyndte nu at lave cross-media-kampagner (tryk og online). Det første skridt var at opbygge særskilte kampagnesider til hver kampagne og fylde dem med indhold om emnet. Vi skabte og distribuerede næsten 200 kampagner i fire lande i løbet af året og var nu oppe på omkring 80 medarbejdere i hele koncernen. Vi havde nu flere end 60 forskellige emner til vores kampagner.

  5. I begyndelsen af året besluttede vi at udvide ved at åbne et kontor i Amsterdam, Holland. Jonathan flyttede dertil, sammen med to medarbejdere fra det svenske kontor, for at starte virksomheden op.
    Efter flere tests så vi, at cross-media-kampagnerne blev godt modtaget af vores kunder og vi begyndte at tilbyde vores kunder flere digitale supplementer til den trykte udgave. Vi forstod, at kombinationen af tryk og digitalt er et vigtigt skridt mod fremtiden, hvorfor vi investerede betydeligt mere i de digitale produkter.
    Et stort fokusområde i den sidste del af 2016 har været at forbedre vores layout og redaktionelle koncepter, både på tryk og digitalt. Initiativet har resulteret i, at vi nu vil distribuere vores produkter under navnet ”Analyse”, for yderligere at understrege emnet og hjælpe vores kunder med yderligere at udvide deres brand og for at nå ud til nye og etablerede kunder.

Interesseret i os?

Har du lyst til at slutte dig til en dynamisk og ekspanderende virksomhed, som kan tilbyde spændende muligheder?

Læs mere om, hvad vi kan tilbyde dig og hvem vi er på udkig efter.